Broccoli tærte

Tærter er bare gode, så er det sagt 😉 De er nemme at lave, kan indeholde en masse grøntsager, perfekte til at få brugt rester fra køleskabet og grøntsags skuffen. De er fryseegnet, og du kan derfor lave flere når du alligevel er i gang, putte dem i fryseren, og så tage dem op når du har knap så meget tid til aftensmaden en dag. Hvis I ikke får spist det hele, så er de bare vildt gode til madpakken dagen efter. Supplér med frugt og grønt, og morgendagens madpakke er reddet.

Broccoli tærte.png

Denne broccolitærte indeholder:

Dej:

1 spsk. olivenolie

100 g. hvedemel

50 g. grahamsmel (eller en anden grov meltype)

½ tsk. groft salt

½ dl. skyr

Evt. lidt koldt vand til at samle dejen

Fyld:

Broccoli

Skinke i strimler

250 g. hytteost

5 æg

1 dl. mælk

ca. 2 dl. revet ost

Bornholm

Opskrift:

Til selve dejen: Bland alle ingredienserne sammen, og tilføj til sidst det kolde vand lidt af gangen, så dejen bliver samlet. Læg det i køleskabet i ca. ½ time, og rul den derefter fladt ud med en kagerulle. Pensl tærtefadet med lidt olivenolie, og læg den udrullede dej i tærtefadet.

Pisk æg, salt, mælk og hytteost sammen med et piskeris. Fordel skinkestrimler og broccoli over tærtebunden, og hæld til sidst æggeblandingen henover. Drys med revet ost, og bag tærten i ca. 30 min. på 200 grader.

Bon appetit 🙂

Tinsoldatens grøntsagstærte

Nogle gange, er det nemmere at fange børnenes opmærksomhed på en ny ret, ved at kalde retten noget sjovt. Ind imellem må man lige skrue lidt op for fantasien, i håb om at børnene vil spise nogle af alle de gode grøntsager vi har. Da jeg stod med de lange, grønne asparges, kom jeg sådan til at tænke på ”Den standhaftige tinsoldat” i H.C. Andersens eventyr. Aspargesene er så ranke, og nærmest majestætiske at se på, at det mindede mig om den brave tinsoldat. Så derfor måtte tærten blive opkaldt efter ham. Det har han ærligt fortjent!

tinsoldatens grøntsagstærte1

Generelt har jeg en svaghed over for tærter, som netop kan varieres i det uendelige. Den gør sig godt i madpakkerne, såvel som på frokostbordet, som til aftensmad. Den kan fryses, og er derfor eminent til en aften, hvor alt går galt, eller hvis uventede gæster pludselig melder deres ankomst tæt på spisetid.

TIP! Det kan godt betale sig at investere i flere tærteforme, da du så kan lave en større portion, og fryse dem ned du ikke bruger.

Opskrift:

1 spsk. olivenolie

100 g. hvedemel

50 g. grahamsmel

½ tsk. Salt

½ dl. Skyr

Lidt vand til at samle dejen (ca. 2 spsk.)

Fyld:

1 bundt grønne asparges

1 grøn peberfrugt

6 cherrytomater

250 g. hytteost

4 æg

1 dl. Mælk

Ca. 2 dl. Revet ost

Lav dejen først. Hæld først olie og skyr i en skål. Fortsæt derefter med salt og mel. Tilsæt lidt vand. Bland dejen med dine hænder, og få den samlet godt. Er der for meget væske i, så tilsætter du blot lidt ekstra mel. Læg dejen i en smurt tærteform, og pres den forsigtigt ud med dine hænder, så den dækker hele formen, og siderne.

Lav nu fyldet:

Skær den nederste tredjedel af aspargesene. Den skal ikke bruges. Resten hakkes i små stykker på ca. 1 cm. Snit også peberfrugten og skær tomaterne i skiver. Fordel grøntsagerne hen over dejen. Find en skål, og rør hytteosten sammen med æggene, og mælken. Fordel fyldet over grøntsagerne, og drys til sidst med revet ost.

Bages ved 200 grader i ca. 30 min.

tinsoldatens grøntsagstærte

Pandekage-kurv

Hvis du har en pandekage til overs fra dagen før, og evt. skinkestrimler og ost, så lav denne lille fjolle-hygge-ting. Børnene elsker den, og den er en sjov ting at have med i madpakken.

pandekagekurv.png

Klip cirkler ud af pandekagerne, så de passer til en muffinsform. Smid ost og skinke i ca. ¾ op, og bag dem i ovnen på 175 grader i ca. 6-8 min. eller indtil osten smelter. Hold øje med dem.

Tip! Det her er faktisk et glimrende eksempel på at få tømt køleskabet. Der kan både komme feta ost, kyllingestykker, kødsovs, eller en rest lasange i. Tag hvad du har og smid det i.

Mini tærter

Her får I mit bud på en rigtig lækker madtærte. Jeg har lavet dem i de almindelige tærteforme, men der blev noget dej til overs og det lavede jeg små mini-tærter af. De passer perfekt til 2 x madpakker, alt efter hvor store og sultne dine børn er.

mini tærte1.png

Tærtedej

150 g. hvedemel

100 g. grahamsmel

120 g. smør

½ tsk. Groft salt

2 spsk. koldt vand

Æggemasse

5 æg

250 g. hytteost

1 dl mælk

1 tsk. Salt

To drys peber

Lidt revet ost til at drysse henover tærten til sidst.

Ingredienserne til dejen hældes i røremaskinen og æltes godt. Hæld derefter dejen i en mindre skål, sæt den i køleskabet i ca. ½ time med låg eller film henover. Imens kan du finde det fyld du ønsker at putte i, og gøre det klar (Endnu en god mulighed for at få tømt resterne i køleskabet). Tag dejen ud af køleskabet, og læg den i en smurt tærteform. Tryk den godt ned, og glat ud så godt du kan. Alle ingredienserne til æggemassen piskes og hældes over tærtedejen og fyldet. Til sidst drysser du revet ost henover tærten.

Bages i ovnen ved 200 grader i knap en halv time.

mini tærte2

Det fyld jeg valgte at bruge denne gang var:

1) Skinke, blandede grøntsager

2) Laks, friske spinatblade skåret groft

3) Tomater, hvidløg og friske, grønne asparges

Men komponér din egen tærte, efter dine ønsker, og det du nu har i køleskabet. Her er mulighederne heldigvis uendelige – og det kan jeg rigtig godt lide.

Tip! Når du laver tærter, så lav en ekstra nu du er i gang. Det tager ikke meget længere tid, den kan skæres i mindre stykker og fryses, hvilket gør det ekstra nemt om morgenen. Tag et stykke frossen tærte op af fryseren, lad det ligge og tø op på køkkenbordet, eller giv det 30 sek. I mikroen, så er den køreklar til madpakken. Børnene vil elske det. Suppler gerne med masser af grønt og frugt, så er der lagt god grobund for et sund og nærende måltid, som giver masser af god energi til hjernen resten af skoledagen.

lam.png