Dagens madpakke

Sommerferien er slut, hverdagen banker på døren, og mange forventningsfulde børn er sendt af sted til første skoledag efter ferien.

Tasken er pakket, blyanterne spidsede og madpakken smurt. Måske tænker du, at lige præcis i dag, og i det hele taget i denne uge, bør madpakken være sublim – og virkelig vise at du har fuldstændig styr på overskuddet i ferien. Det kan den også sagtens være. Jeg synes dog, at det vigtigste ved madpakken er, at den er lavet af kærlighed. Den madpakke jeg har givet Filippa med i dag, er absolut ikke fancy. Den er så enkel som den kan være, og det er sådan hun bedst kan lide den.

Dagens madpakke6.png

Man kan nu nå langt med et par flade klemmer, et æg + frugt og grønt. Rugbrødet er det nemmeste i denne sammenhæng, det er hurtigt smurt. Det er tilbehøret der er det sjove, og som kan varieres i det uendelige. I morgen får hun grove pizzasnegle med + frugt og grønt.

Hvad har I givet jeres barn med i dag? Hvordan ser jeres egen madpakke ud? Skriv endelig! Det vil bare være så hyggeligt. 🙂

Rigtig dejlig mandag til jer, og til jeres dejlige børn 🙂

Advertisements

De 10 officielle kostråd

I dag har jeg valgt at tage udgangspunkt i sundhedsstyrelsens kampagne om de officielle kostråd. Jeg synes de er rigtig gode, og derfor fortjener de at jeg giver tid og plads til dem, her på bloggen. (har fået tilladelse fra Fødevarestyrelsen)

de officielle kostråd

  1. Spis frugt og mange grøntsager
  2. Vælg magert kød og kødpålæg
  3. Spis mad med mindre salt
  4. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  5. Spis mere fisk
  6. Vælg magre mejeriprodukter
  7. Spis mindre sukker
  8. Vælg fuldkorn
  9. Spis mindre mættet fedt
  10. Drik vand

Så er de linet op. Men hvad stiller vi op med dem, i vores travle hverdagsliv, hvor madpakke smøring, rengøring, indkøb og arbejde, skal gå op i en højere enhed? Er det muligt at følge dem, samtidig med at vi måske kun har 20-30  min til at lave aftensmad? Jeg vil forsøge at gennemgå dem kort, og give eksempler på hvordan du kan implicere dem i madpakken.

  1. Spis frugt og mange grøntsager

Jeg tror at mange af os, inkl. mig selv, ikke får tilstrækkeligt med grøntsager og frugt. 600 g. dagligt lyder det fra fødevarestyrelsen, og 400 g. til børn. Umiddelbart lyder det af rigtig meget, men det er faktisk forholdsvis enkelt. Jeg forsøgte at veje lidt forskelligt, og blev overrasket over at et æble fx kan veje 100-120 g. og det samme med en gulerod. Hvis du giver dit barn et æble med til formiddagsmaden, og en gulerod til frokost, er barnet allerede oppe på halvdelen af den mængde der anbefales. Til eftermiddagsmaden er der lidt frugt igen, og til aftensmaden er der fx blomkål, broccoli, ærter, gulerødder, majs osv. Hvis du prøver at servere lidt frugt og grønt til hvert måltid, så kommer du og dit barn hurtigt op på den anbefalede mængde. Til madpakken kan jeg anbefale: Agurk, gulerod, peberfrugt, skåret i skiver, ærter, majs, cherrytomater, radiser og vindruer i små bøtter/muffinsforme. Banan og æble lægges hele i en pose, mens andre frugter som kiwi, ananas, appelsiner, melon og blommer godt kan skæres i mindre stykker og lægges i små bøtter med en lille gaffel ved siden af, sammen med nogle sæson friske bær.

abemad

2. Vælg magert kød og kødpålæg

Når du står i supermarkedet og skal vælge pålæg til dit barn, så prøv at kigge efter nøglehulsmærket: Nøglehulsmærket

Når du vælger kødpålæg efter dette mærke, er du sikker på at det bl.a. indeholder mindre salt og mindre mættet fedt.

Når du står og skal vælge kød til aftensmaden, så vælg det magre kød. Vælg kylling, kalkun, okse og svinefars, som er under 10 % fedt. Gerne helt ned  til 3-6 % Der er ingen af os, som har godt af det animalske fedt (fedt fra dyr), da vi selv kan producere det vi har brug for. Derimod er plantefedt godt, fra fx olier, alle slags nødder og avokadoer. Den form for fedt er livsnødvendig for os, da vi ikke selv kan producere det, men har brug for at få det tilført. Og det er sjældent det fedt vi tager på af. Nødder og mandler er i øvrigt rigtig gode og nemme at lægge i små muffinsforme, og give med i madpakken.

frikadeller

3. Spis mad med mindre salt

Du kan nemt erstatte salt med forskellige andre krydderier, som også giver ekstra smag til fx kødet. Brug de krydderier dit barn kan lide, og når du vælger nøglehulsmærkede varer, så er du sikret, at det indeholder mindre salt end andre varer af samme slags.

4. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

Jeg har valgt, her på bloggen, at lave forskellige brød og andet, som sagtens kan erstatte det traditionelle rugbrød. Vi er det eneste land i verden, der spiser rugbrød, og lige så sundt som det er, lige så vigtigt er det at variere madpakken med andet end rugbrød og pålæg. Så gå endelig om bord i bloggens varierede udvalg, og bag lidt forskelligt, som indeholder en masse gode og sunde sager. 🙂 Mht. at være fysisk aktive, er børn jo generelt ret aktive, så på mange måder går de selv i gang, med at lege, løbe rundt i haven, gynge og rutsje osv. Men computeren, tablets og mobiltelefoner tager meget af barnets tid. Derfor skal de nogen gange motiveres til lidt ekstra motion. Vi synes det er super hyggeligt at tage en cykeltur i weekenden, lege vandkamp i haven med naboerne/klassekammeraten, lege tagfat, eller se hvem der kan komme først fra den ene ende af haven til den anden. Heldigvis har skolerne fået mere fokus på vigtigheden af motion, og det giver børnene mere energi til at klare de efterhånden, meget lange skoledage.

museboller2

5. Spis mere fisk

Vores familie elsker fisk (jeg er ikke opvokset på Bornholm for ingenting 😉 ) og vi får fisk en gang om ugen, og det er nok den madaften vi ser allermest frem til. Når vi får fiskefrikadeller, laver jeg altid en større portion, så Filippa kan få rester med i madpakken til dagene derefter. En lille fiskefrikadelle kan nemt puttes i en muffinform, og så er der en lille én at gnave af. Du kan også bruge den som pålæg på rugbrødet. Desuden kan man også købe små fiskefrikadeller i fx Brugsen, som er lige til at smide i fryseren, og så tage én op om morgenen til madpakken. Så er den både tøet op, og frisk når barnet kommer til frokost.

 

6. Vælg magre mejeriprodukter

Her er der heldigvis kommet mange forskellige bud i køledisken. Der er skyr, som er meget proteinrigt, og flere yoghurter, mælk o.lign. som er nemme at gå til. Som formiddagsmad kan du sagtens give lidt yoghurt med i en bøtte, med en ske til og evt. lidt drys ved siden af, som fx havrefras, havregryn, og müsli.

müsli

7. Spis mindre sukker

Den kender vi alle sammen. Ingen sodavand, saftevand, slik og snolder i hverdagen, men gem det til weekenden. Sukker giver hurtig energi, men daler lynhurtigt igen, og kroppen har ikke brug for den mængde vi nogen gange fodrer den med.

8. Vælg fuldkorn

Langt de fleste opskrifter her på bloggen (på nær kagerne) er med masser af fuldkorn. Fuldkorn er super godt for vores mave og tarmsystem, og det giver mæthed i lang tid. Flere grove grøntsager indeholder masser af gode fibre, som er rigtig gode for vores krop, og kan sagtens gå ind i fuldkorns regnskabet. Kig dig godt omkring på bloggen, og få ideer til brød og andet med fuldkorn. Desuden indeholder havregryn fuldkorn, og det er en super måde at starte dagen på, med en gang havregryn og mælk – evt. med nødder, bananer og rosiner ovenpå i stedet for sukker. Når du vil vælge fuldkorn, så gå efter dette fuldkornsmærke:

fuldkornsmærke

favoritboller

9. Spis mindre mættet fedt

Hvad er det nu der er forskel på mættet og umættet fedt. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Men generelt kan man sige, at alt det animalske fedt er det mættede, som du skal holde dig fra (som nævnt i punkt 2) Det vegetabilske fedt (fra planter) er det umættede fedt, som er rigtig godt for din krop. Hvis du finder en opskrift, hvor du fx skal bruge 100 g. fast fedtstof (smør, margarine osv.) kan du udskifte det med ca. ½ planteolie.

100 gram fast fedtstof kan for eksempel udskiftes med ¾ dl planteolie. Usaltede nødder, frø og kerner, fede fisk, avokado og oliven er også gode kilder til umættet fedt, og meget af det er ret enkelt at putte i madpakken, i form af rester (fisk), brød (frø og kerner, som ikke er fuldkorn, men vigtige at få i forhold til fedtet). Nødder og oliven kan puttes i små muffinforme og gives med for sig.

10. Drik vand

Hvor meget skal børn drikke? Skolebørn har som tommelfingerregel brug for ca. 1-1 1/2 liter væske om dagen. Det er vejledende mængder, da behovet varierer meget og afhænger af barnets vægt, hvor meget det sveder, fysisk aktivitet m.v. Det bedste er derfor at lytte til børnene, og tilbyde dem ekstra vand, når det er varmt, eller de er fysisk aktive. Fyld drikkedunken op om morgenen, og fortæl dem at de altid kan fylde mere i, fra skolens vandhaner.

Så fik vi gennemgået dem alle sammen. Hvad tænker du om dem? Skriv gerne, og lad mig endelig vide, hvis der er nogle af punkterne du og/eller dit barn har særlig svært ved. Så vil jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe.

 

Kræsne børn? Hjælp!!!

Kender du til kræsne børn? I dette indlæg vælger jeg at fortælle lidt om vores kamp med et, som sundhedsplejersken udtalte det, konservativt barn i forhold til mad. Jeg håber, at det vil kunne hjælpe jer, som har svært ved at få jeres barn til at spise de ting der bliver serveret. Jeg vil mægtig gerne høre om jeres erfaringer, og hvad I har gjort for at få jeres barn til at smage på nyt mad osv.

Bornholm.png

I vuggestuen spiste vores datter stort set ingenting. Uanset hvor lang tid hun var dernede, så ville hun hverken spise eller drikke særlig meget. Vi fik altid at vide af andre: Bare vent til hun kommer i vuggestue, så skal hun nok spise, og så bliver det hele anderledes. Det er kun derhjemme hun gør det. Men det gjorde det bare ikke. Hun ville ikke have det mad, som de serverede, og så kunne hun sagtens sulte hele dagen i stedet for.

Da hun startede i børnehaven, skulle hun til at have madpakke med. Det volte mig store kvaler, og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op. Så jeg begyndte at kigge på nettet efter ideer. På det tidspunkt arbejdede jeg i en børnehave, og skulede lidt til deres madpakker efter gode ideer. Jeg skrev alt det ned, som jeg vidste at hun kunne lide, og tænkte at det måtte jeg da kunne finde ud af at give med i madpakken. På den måde startede jeg min interesse for at lave anderledes, men stadig nemme og lækre madpakker til børn. Vores datters madpakke var meget skør i starten, men hun spiste den, og det var det vigtigste. Der kom mange kommentarer om, hvorfor jeg ikke bare kunne give hende almindelig mad med i stedet for, men hun kunne ikke lide rugbrød med kerner, og derfor fik hun rugbrød uden kerner med. Mit kriterium var, at det skulle være noget, som hun kunne lide, og som kunne gøre, at hun fik lyst til at spise sammen med de andre børn. Samtidig skulle det være sundt, og give hende energi til resten af dagen.

søen

Siden  da er der sket meget. Hun har stadig svært ved at spise andre steder, og vil hellere sulte, end at spise noget hun enten ikke kan lide, eller som ser anderledes ud end det vi plejer. Jeg er ikke længere bekymret, for om hun får noget at spise. Hun er 8 år nu, og er blevet så meget bedre til at smage på noget nyt helt af sig selv. Så det skal nok komme. Vi har mødt meget modstand mod den måde vi har valgt at håndtere hendes selektive måde at vælge mad til og fra på – og gør det faktisk stadigvæk. Men vi kan se, at det har virket og det er det der får os til at fortsætte på det spor – også selvom at andre mennesker ikke er enige i vores valg.

frugtsjov

Vores sundhedsplejerske var stort set den eneste der hjalp os i den tid. Hun sagde noget, som jeg har brugt og tænkt meget over siden: Et barn spiser det som kroppen har brug for. Hvis kroppen mangler proteiner, spiser barnet en del kød. Mangler kroppen kulhydrater, ja, så bliver kødet liggende, og barnet tyer i stedet til kartofler, pasta eller brød. Vi voksne vil gerne have at der ligger lidt af hvert på tallerkenen, dvs. kartofler, kød og grønt. Det gør barnet ikke. Derfor er det bedste, at sætte små skåle på bordet af forskellige grøntsager, nødder osv. Så kan barnet selv vælge hvad der skal på tallerkenen, og dermed selv mærke efter hvad kroppen har mest brug for.

jordbær1 frikadeller

Det var meget hjælpsomt for os at få det at vide – og det gav pote. Hun begyndte selv at tage for sig af skålene, og når vi så tilbage på ugen der gik, så havde hun faktisk fået både kød, grøntsager, frugt og kartofler/ris/pasta. Jeg skrev, som sagt, det ned, og begyndte at putte små frikadeller, pastaskruer, grøntsager i små stykker og forskellige nødder etc. i madpakken. Hun spiste det hun ville ud fra de ting vi valgte at give hende med, og så begyndte det at lysne.

Så det jeg egentlig vil fortælle med det her er, at det nogle gange kræver en gevaldig kamp, at nå dertil, og man vil/kan møde modgang fra selv de nærmeste. Men lyt til din egen intuition – den holder som regel langt hen ad vejen. Du er ekspert på dit eget barn, og du ved mere end selv de klogeste om hvordan dit barn reagerer. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lytte til andre, for de kommer med en masse gode råd, som man sagtens kan sortere i, og bruge af. Det er bare så vigtigt at du også tjekker de forskellige råd, med din egen mavefornemmelse.

dagens madpakke2

Hvis du har et barn, som selektivt vælger ud, eller som man i gamle dage kaldte et kræsent barn, er mit råd til dig følgende:

  • Find et papir, og skriv alle de ting barnet kan lide ned. På den måde skaber du et overblik for dig selv, og det giver én en idé om hvor meget dit barn faktisk godt kan spise.
  • Forsøg at sammensætte de ting på papiret til måltider, som I kan få til aftensmad, og i madpakkerne.
  • Sæt små skåle på bordet med forskellige grøntsager,(ikke for avanceret) skåret i mundrette bidder, og lad barnet selv vælge, og tage fra de forskellige skåle, så han/hun selv sammensætter sin mad.
  • Gør det samme i madpakken: Køb evt. små silikone muffins forme, læg dem i madpakken, og put forskellige ting i fra den liste du lavede tidligere. Snig gerne en enkelt lille ny ting med en gang imellem fx en enkelt mandel, lidt rosiner, eller hvad det kan være dit barn ikke har smagt på.
  • Tag barnet med i køkkenet ind imellem, og lad det selv putte små ting i skålene. Måske får han/hun lyst til at smage på noget, mens I laver mad sammen. Og ja, det tager længere tid at lave mad, når lille fisen er med, men det er det hele værd.
  • Tving aldrig barnet til at spise op, eller til at spise noget han/hun ikke vil. Det gør det kun værre. Spisesituationerne skal være super hyggelige
  • Inden vores datter skulle sove, fik hun altid en banan mens vi læste godnathistorie i sofaen. På den måde vidste vi, at hun ikke ville vågne om natten pga. sult. Det virkede rigtig godt.

solsort i sne

Det blev til et længere indlæg, men jeg håber virkelig, at det kan være med til at hjælpe dig og dit barn videre. Del gerne ud af din erfaring i kommentarfeltet herunder, så vi kan få en snak herinde, om hvad vi kan gøre, for at hjælpe vores børn bedst muligt. Hvis du har spørgsmål, eller står midt i frustationerne og river dig selv i håret, så skriv endelig. Jeg har selv været hele møllen igennem, og vil gerne hjælpe dig alt det jeg kan.

Mange kærlige tanker til dig

Berit

 

Kan børnene selv lave madpakken?

Det hurtige svar til spørgsmålet er: Ja, det kan de! Men det afhænger selvfølgelig af, hvor gamle de er, og hvor meget hjælp de skal have. I går aftes lavede vi Filippas madpakke sammen. Det var super hyggeligt, og det gav os en rigtig god stund sammen. Jeg havde på forhånd skyllet grøntsagerne, skåret dem over, og lagt dem i en skål. (Det kunne hun også sagtens gøre selv, men nu havde jeg gjort det denne gang, så de var klar til aftensmaden). Så fandt vi nogle små “spyd” frem (købt i Søstrene Grene), og så kunne hun ellers frit sammensætte spydende, med de fiskefrikadeller jeg havde købt tidligere. Den grove pasta havde vi som rest efter aftensmaden, så den var nem at putte i. Hun syntes at det var sjovt, og vi skal gøre meget mere ud af det fremover.

filippa laver spyd

Og ja – jeg havde købt fiskefrikadellerne denne gang. Nogle gange er overskuddet bare ikke særlig stort, og så er det bare HELT okay at købe sig til lækkerierne. For selvom jeg laver langt de fleste ting selv, så er der bare nogle dage indimellem, hvor jeg tyer til den helt nemme løsning. Men det behøver ikke at betyde at jeg går på kompromis med kvaliteten. Nogle gange orker jeg bare ikke at lave mere – og så er det bare så skønt, at andre har tænkt tanker for én, og at man bare kan gå ned i supermarkedet og vælge frit fra hylderne. Der er efterhånden kommet mange små, sjove indslag til madpakkerne rundt omkring, og det er bare skønt!

Til denne madpakke har vi brugt:

Små cherry tomater

Agurk skåret i små tern

Små købte fiskefrikadeller

Fuldkornspasta

Små pinde, som er købt i Søstrene Grene (er altid gode at have på lager)

Hvis du ikke har rester af pasta fra aftensmaden, så kog en lille portion. Vi bruger altid fuldkornspasta, for at sikre at vi får de 75 g. fuldkorn vi skal have hver dag. Ellers er det bare at skylle grøntsagerne, skære agurken i små tern og putte det hele på spyd/små pinde, som børnene selv kan være med til. De større børn kan også selv skære agurken og skylle grøntsagerne.

spyd.png

 

I det hele taget er dette en super hyggelig måde at få brugt nogle rester fra køleskabet af. Kun fantasien sætter grænser for hvad du kan putte på spydende.

Den sunde madpakke

Hvad er en sund madpakke? Hvordan sikrer vi at vores børn får den nødvendige energi, de skal bruge, for at kunne lære, lege og være friske til en dag i daginstitution/skole, hvor det sociale også spiller en rigtig stor rolle? Jeg har undersøgt og læst forskellige artikler, og fundet hjemmesider, som beskriver netop det, samt snakket meget med min diætist. Jeg synes det er så vigtigt, at vi giver vores børn en rigtig god og sund start i livet, ved at fylde dem med alle de gode vitaminer og mineraler vi kan. På den måde viser vi dem vejen til at vælge de sunde og gode madvaner, og det vil hjælpe dem rigtig meget den dag de flytter hjemmefra. Det vil også forhindre mange sygdomme, nedbringe fedme, og overvægt, og i det hele taget give dem en større livskvalitet, jo mere de bliver bevidste om betydningen af den mad de indtager.

sommer 2015.png

Når det så er sagt, så ved jeg godt, at der er mange børn (inkl. min egen), som er kræsne, og som absolut ikke spiser hvad som helst. Det kan være en kæmpe udfordring, som forældre, når vi nu så gerne vil give dem det gode, og de så ikke vil/kan. Men det er en helt anden snak, som jeg vil tage på et senere tidspunkt.

Jeg har valgt at skrive dette indlæg, fordi jeg personligt godt kan lide at få lidt viden med, omkring den mad jeg selv indtager, og den mad jeg vælger at lave til mit barn. Hvad er sundt, hvad er knap så godt osv. Jeg synes det er vigtigt at have den grundlæggende viden med, så jeg kan vælge det bedste for mit barn. Jeg håber også at du vil få noget ud af det.

sommer 2015 2.png

Som grobund for en sund og nærende madpakke er disse ingredienser essentielle:

* Groft brød

* Grøntsager/frugt

* Fisk

* Kød/æg

Brød:

Vi er en brød nation her i Danmark. Vi elsker brød, og har i flere generationer spist masser af brød. I løbet af de senere år, er det hvide brød heldigvis blevet skiftet mere og mere ud med et solidt groft brød, som er super nærende, og giver en masse gode fibre til maven, og tarmen. Vi skal væk fra det hvide brød, da det ikke indeholder nogen næring af betydning, men tværtimod blot er ”klister til tarmen.”

Brødet er en helt grundlæggende ingrediens i madpakken. Det kan være rugbrød, men også groft brød er godt. Husk blot at hvis du bager boller, så skal fordelingen af hvedemel og groft mel være ½ -½. Dvs. at max. ½ er hvedemel, og ½ groft mel. Når du køber brød, så gå efter fuldkornsmærket Det sikrer dig, at der er minimum 50 % fuldkorn i brødet, som sundhedsstyrelsen anbefaler. Hvis du vil vide mere om mærket så gå ind på www.fuldkorn.dk

sommer 2015 3.png

Grøntsager/Frugt:

Voksne skal gerne spise 600 g. frugt og grønt hver dag, og børn 400 g. Det lyder af meget, og sådanne tal kan tage pusten fra de fleste, for hvor meget er det egentlig? Jeg begyndte at veje nogle forskellige frugter og grøntsager, og fandt til min store overraskelse ud af, at det faktisk slet ikke er så slemt. Et æble vejer fx 120 g. mens en gulerod ligger lige omkring de 100 g. (alt efter str.) Så hvis barnet får lidt frugt og grønt med i madpakken, 1 stk. frugt om eftermiddagen, og noget grønt om aftenen, er han/hun faktisk godt dækket ind. Jeg tror på, at hvis vi tænker frugt/grønt ind til hvert måltid på dagen (evt. bær til morgenmad), så bliver det en mere naturlig del af vores spisevaner. Vi må meget gerne få mere grønt, men disse tal er sidste udmelding fra sundhedsstyrelsen, og da grøntsager og frugt indeholder rigtig mange vitaminer, fibre og mineraler, så er der rigtig god grund til at køre en hel del indenbords.

Fisk:

En anden super-vitaminbasker er fisk. De er fulde af proteiner, og det gode omega-3, som kroppen er rigtig glad for. Vi har så meget brug for fisk i alle afskygninger. Vi har brug for de fede fisk, som bl.a. laks. Nogle forskere mener, at fisk er med til at holde din hjerne skarp, og dine taleevner gode. Samtidig skulle det forebygge udviklingen af alzheimers. Vi skal gerne spise fisk hver dag fx som pålæg i madpakken, og et ugentligt hovedmåltid til aftensmad. Jeg synes, at de i supermarkederne er blevet rigtig gode til at diske op med forskellige former for fiskepålæg til madpakkerne, og det er blevet super nemt at gå til. Gå på jagt i deres køledisk, og se om der ikke er noget dit barn kan lide. Måske er dit barn ikke til fisk på rugbrød, men så læg pålægget ved siden af, eller smid en fiskefrikadelle med, som en lille hapser. Når du vælger det færdiglavet fiskepålæg, så gå efter nøglehulsmærket. Så sikrer du dig også, at det ikke indeholder for meget fedt fra bl.a. friture o.a.

Kød/æg:

Jeg har valgt at sætte disse to under samme kategori, fordi de begge har et højt indhold af protein, som kroppen har så godt af. Når du vælger pålæg til dit barn, så vælg igen nøglehulsmærket Det er en hjælp til at vælge sundere når du handler ind. Du kan selvfølgelig stadig læse varedeklarationen bagpå varen, men ved at gå efter dette mærke, så ved du at andre har læst lektien før dig, og godkendt den som et sundt valg. Det gør bare det hele lidt nemmere i en travl hverdag, synes jeg. Kød og æg giver mæthed, og rigtig god næring til kroppen. Proteiner er vigtige byggestoffer for kroppen, men de tilfører også kroppen energi, og er med til at opbygge immunforsvaret. Kød, fisk, ost, korn, kødpålæg, og æg er eksempler på proteinrig mad. Så tilføj endelig forskellig slags kød, af både gris, ko, lam og fjerkræ, og læg et æg ved siden af.

sommer 2015 4.png

Sikke en lang smøre det blev til. Men, selvom vi skal give vores børn de bedste betingelser, ved at give dem en masse sund mad, så skal der også være plads til at skeje lidt ud engang imellem. Der skal være plads til en lækker kage, på en helt almindelig tirsdag, og der må gerne smugles en lille havregrynskugle med i madpakken, på en fredag. Så længe at basiskosten er sund og nærende, så er der også plads til en softice på havnen, en dejlig sommeraften, eller en kop varm kakao efter en god kælketur på bakken.

Kom endelig med kommentarer til ovenstående, enten her eller på min facebook. Jeg vil mægtig gerne høre fra dig

Pastasalat

Her kommer en super enkel madpakke, som i den grad er lyn hurtig at lave. Den er faktisk hurtigere at smække sammen, end at smøre rugbrød. Samtidig er den sund, og barnet har flere hyggelige ting at vælge imellem. Jeg kan i hvert fald afsløre, at vores pige blev mægtig glad – og det gør unægtelig også moderen glad…

dagens madpakke2

Den indeholder:

Fuldkornspasta fra aftenen før, skinketern og agurk i tern. Derudover er der små muffinsforme med friske ærter, vindruer, cocktail pølser, og majs-snack. Jeg lægger altid en lille gaffel og en serviet ved (just in case…)

Jeg synes, at det er super sjovt at gå på opdagelse i supermarkederne, for at finde små, sjove ting til madpakker. Der er faktisk et rimeligt udvalg, så der er mulighed for at variere frokosten for børnene. Vores datter synes, at det er sjovt at være med til at vælge både frugt og grønt, fisk og andet til madpakken. Når de små ting først er fundet, og de er derhjemme, tager det ingen tid, at frembringe en sjov, og hyggelig madpakke. Børnene kan sagtens være med til at fordele de små ting, i de små muffinsforme/bøtter. Det er kun hyggeligt at kunne gøre sammen.

Rokketands madpakken

Hvad gør man lige når lille junior begynder at tabe tænder? Det er slet ikke så nemt at finde på noget til madpakken, som kan tygges, uden at det gør ondt i rokketanden.

Rugbrød er for hårdt i kanten, og mange brødtyper kan være svære at tygge, især hvis flere tænder er på vej ud samtidig.

Kanten på rugbrødet kan naturligvis skæres af, og smørbart pålæg som leverpostej, torskerogn, smørost osv. kan lægges på. Alt der er blødt er godt.

rokketand.png

I aftes tabte Filippa sin 5. tand. Der er tre huller efter tænder som mangler, og der er stadig to rokketænder foruden hullerne. Så nu er gode råd dyre. Ikke engang hendes yndlings ”hesteboller” kan hun spise. Så I dag ser madpakken sådan her ud:

pastasalat

Fuldkornspasta blandet med skinke og agurk. Vi havde fået hamburgryg til aftensmad i går, og de sidste par skiver der var i overskud, skar jeg i bitte små tern/strimler, som hun kunne få med i dag. Det er forholdsvis blød mad, så jeg håber det går. Ellers må jeg i det kreative hjørne 🙂

Held og lykke med alle de små uforløste barnetænder derude. Giv mig endelig et praj, hvis I har nogle ideer til hvad man ellers kan servere for de små purke, når tænderne rasler rundt derinde.

Rigtig god dag og uge!