Rugboller med gulerødder

Disse boller egner sig fortrinligt til madpakken. De er fulde af gode sager, som protein og fuldkorn – så de mætter og giver dit barn god energi til at klare skoledagen. Lav evt. en stor portion, og frys dem ned – så har du til et stykke tid (også til eftermiddags maden)

rugboller-med-gulerodder

Opskrift:

2½ dl. mælk

25 g. gær

1 tsk. groft salt

1 tsk. sukker

1½ dl. olivenolie

2 æg

2 revne gulerødder

200 g. rugmel

4oo g. hvedemel

Chiafrø til at drysse ovenpå bollerne, og æg til at pensle bollerne med.

Hæld mælken i røreskålen og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, olivenolie, æg og gulerødder. Vej melet af, og hæld det i dejen. Ælt dejen (gerne på en røremaskine) i 10 – 15 min. Lad den hæve i 2-3 timer.

rugboller-med-gulerodder1

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form dem til boller. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, pensl dem med æg, og drys med chiafrø. Lad bollerne hvile mens ovnen varmes op. Bages på 225 grader i ca. 10-15 min. (alt efter hvilken ovn du har).

rugboller-med-gulerodder3

 

 

Advertisements

Immun styrkende gurkemeje boller

Immunstyrkende gurkemejeboller.png

I dag har de OL på Filippas skole. Det er hundekoldt derude, og de trænger til at komme hjem og få nybagte boller og varm kakao. Disse boller kan laves i en håndevending, og kræver hverken lang tid eller mange uvante ingredienser.

5 dl. lunkent vand

25 g. gær

2 spsk. olivenolie

1 spsk. honning

1 tsk. groft salt

1½ tsk. gurkemeje krydderi

Ca. 800 g. hvid hvede

Start med at opløse gæren i det lunkne vand, og tilføj olie, honning, salt og gurkemeje. Vej melet af, og tilfør det til dejen. Ælt det rigtig godt – gerne i 10 min. Lad dejen hæve 1 time til 1½, alt efter hvor god tid du har. Form dejen til boller, og læg dem på en bageplade med bagepapir på. Pensl dem med æg, og drys evt. med chiafrø. Lad bollerne efterhæve i yderligere ½ time, mens ovnen bliver varm.

Bages ved 225 grader i ca. 10-15 min.

Immunstyrkende gurkemejeboller1.png

Den røde baron

den røde baron3.png

Uden at hentyde yderligere til piloten fra 1. verdenskrig: Manfred von Richthofen, bedre kendt som “Den røde baron,” så måtte disse boller bare hedde det. Peberfrugten giver brødet en rigtig sjov farve, og en super god og frisk smag. Det kunne sagtens være blevet brugt som fly-madpakke til den røde baron i sin tid, og mon ikke han ville være stolt af at få opkaldt et brød efter sig? 😉 Titlen alene kan forhåbentlig lokke nogle af drengene til at sætte tænderne i dem. Og når de gør, så vil de få en masse gode fuldkorn, grøntsager, proteiner osv. Brødet giver god energi til resten af skoledagen, og de er perfekte dertil.

Opskrift:

2 røde peberfrugter (snackpeber)

25 g. gær

2 dl. koldt vand

1 tsk groft salt

2 spsk. olivenolie

1 æg

150 g. rugmel

350 g. hvid hvede

Start med at skylle peberfrugterne, rens dem for kerner, og skær dem i små stykker. Blend dem til “juice” (der må gerne være små klumper i). Opløs gæren i det kolde vand, og tilføj peberfrugt-juicen. Tilsæt derefter salt, olivenolie og æg. Vej melet af, og tilfør det til den våde dej. Ælt dejen i 15 min på røremaskinen. Lad den hæve i ca. 2-3 timer.

den røde baron1.png

Hæld dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord, og form boller i den størrelse du gerne vil have dem i. Jeg havde fundet en sjov bageform i et supermarked den anden dag, som jeg bare måtte prøve – derfor er nogle af dem små, og firkantede (rektangulære, for at være helt korrekt). Du kan også hive børnene med ind i køkkenet, finde deres udstikkere frem, og lade dem udstikke små sjove brød. Det er altid et hit.

den røde baron.png

Lad brødene efterhæve i ½ time, mens du tænder ovnen på 225°. Når den er helt varm, sætter du brødene ind, og giver dem ca. 15 min. Pensl dem evt. med lidt mælk inden.

Afkøles på en rist.

den røde baron2.png

 

Alt-godt-fra-haven-brød

altgodtfrahaven brød.png

Vi får rigtig mange squash for tiden, og de er bare så flotte. Men hvad kan vi bruge dem til, tænker du måske. Jeg putter dem gerne i brød, kage, på wokken sammen med gulerødder og porrer eller river dem rå i en god salat. Der er mange anvendelsesmuligheder, og her har jeg valgt at supplere den med en rigtig god kammerat – æblet. Æbler og squash kan nemlig noget sammen, og når de forenes i et brød som dette, bliver det svampet og lækkert, samtidig med at det giver god smag til selve brødet. I am a fan 🙂

25 g. gær

2 dl. lunkent vand

2 dl. skyr

1 æg

1 spsk. sirup

1 stort æble

1 lille squash (eller ½ stor)

1 tsk. salt

1 tsk. gurkemeje

450 g. hvedemel

250 g. groft speltmel

Start med at rive æblet og squashen fint. Hvis dit barn ikke vil spise et brød med “skræl” i, så riv grøntsagerne uden skræl. På den måde kan du skjule det i dejen, og samtidig vide, at dine børn får nogle gode vitaminer med på vejen. Opløs gæren i det lunkne vand, og tilsæt skyr, de revne grøntsager, sirup, salt og æg. Bland mel og gurkemeje sammen og sigt det ned til de våde ting i skålen. Ælt dejen i 15 min. på røremaskine. Lad dejen hæve i 3-4 timer.

altgodtfrahaven brød2.png

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del det i to dele. Den ene del samler du forsigtigt til brød, og lægger det på en bageplade med bagepapir. Den anden halvdel former du til store sandwich brød. Jeg lavede 4, men du kan sagtens lave det dobbelte – alt efter om det er til små, store børn eller voksne. Du kan også lave dem i forskellige størrelser. Vær dog blot opmærksom på, at de skal have forskellig tid i ovnen. Lad dem hvile under et viskestykke i ½ time, mens ovnen bliver varm. Drys lidt mel henover dem.

Bages på 225 grader i 20-30 min. alt efter størrelse. Husk at tjekke dem løbende, hvis du har lavet forskellige størrelser. De skal lyde hule, når du banker dem under bunden med dine knoer – så er de færdige.

maja og hest.png

Kyllinge burgere med coleslaw

Jeg indrømmer det gerne: Jeg er vild med hjemmelavede burgere, og de kan bare noget, som de købte ikke kan – de smager bedre, mætter mere, og jeg kan lave dem på rigtig mange forskellige måder. Denne gang har jeg valgt at kaste mig ud i at lave kyllingeburgere, og dem kunne jeg godt blive afhængige af. De er fantastiske til aftensmaden, og super lækre i madpakken dagen efter.

kyllingeburger.png

Der er forskellige delelementer i denne burgeropskrift, men de er ret enkle. Mange ting kan forberedes på forhånd, så du ikke står med det hele på én gang. Du kan vælge at erstatte den lune mælk i bollerne med kold, lave den om morgenen, og så er den klar til du kommer hjem. Eller lav det som et weekend projekt, hvor ungerne er med i køkkenet.

Opskrift:

Burgerboller:

25 g. gær

3 dl. mælk

200 g. skyr

1 spsk. honning

2 spsk. rapsolie

1 æg

2 tsk salt

100 g. rugmel

150 g. grahamsmel

400 g. hvedemel

Pensling: 1 æg, og chiafrø til drys

Lun mælken til den er håndvarm og opløs gæren heri. Tilføj skyr, honning, olie, og æg. Vej melet af, og put 2 tsk. salt i, mens du blander det sammen med melet. Hæld det derefter ned til den våde dej, og ælt det hele godt sammen – gerne i 10 -12 min. på røremaskine, eller til det syder lidt i arm-mullerne 😉 Lad dejen hæve i en god time. Imens kan du lave kyllingefarsen, og coleslaw.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form dejen til boller. Læg dem på en bageplade, og tryk dem let med håndfladen, så de bliver lidt flade. Tænd ovnen på 225 grader og lad bollerne efterhæve i ca. ½ time. Pensl dem med æg, og drys med chiafrø.

burgerboller

Bages ved 225 grader i ca. 10-12 min. og afkøles derefter på en rist.

Coleslaw:

5 store gulerødder

2 æbler

1/4 spidskål

Riv gulerødder og æbler groft, og snit spidskålen fint. Mix det og lav dressingen.

Dressing:

4 spsk. skyr (eller andet surmælksprodukt)

1 tsk. sennep

1 tsk. tørret dild

Lidt citronsaft

Bland det hele sammen, og læg det i en lille skål. Så kan familien selv vælge om de vil have dressingen blandet med råkosten, så det bliver til en coleslaw, eller om de hellere vil have det uden.

Kyllingefars

Opskriften er faktisk lige som frikadellefars med svine- og kalve fars, bare tilføjet nogle andre krydderier.

500 g. kyllingefars

2 dl. mælk

2 æg

2 – 3 tsk. salt

75 g. havregryn

1 spsk. sennep

1 tsk. gurkemeje

1 tsk. spidskommen

Smid kyllingefarsen i røremaskinen, sammen med mælk, æg og salt og lad den køre lidt, så det bliver en ensartet, lidt klistret masse. Tilføj krydderierne og havregrynene, og lad den køre et lille minut, til den får den konsistens du ønsker. Er den for lind, så tilføj ekstra gryn. Er den for tør, så tilføj lidt ekstra mælk.

Form “hakkebøffer” til det antal I kan spise til aftensmad + et par ekstra til madpakken dagen efter. Er der mere fars tilbage, så tril et par kyllingedeller. De er nemlig altid gode at have med i madpakken, i en lille muffinform. (Gnave-frikadeller er bare altid godt)

kyllingeburger2.png

Bananbrødkranse

Jeg har tidligere lavet et indlæg om netop dette lækre brød, som Sif Orellana er ophavskvinden til i hendes uundværdige bog: “Kram i madkassen”. Men da jeg bagte dem i går til vores eftermiddagskaffe, tænkte jeg at de er så gode, at de godt kan tåle en gentagelse. Så… bær over med mig, jeg blev bare nød til at dele opskriften med jer.

Det er efter min mening en ren genistreg, hvis du gerne vil bage et lynhurtigt brød, og hvis du har nogle halv-slatne bananer i skålen, som nemt kunne ende samme sted som alt det andet affald. Vi gør hvad vi kan for at undgå madspild, og dette er blot én af måderne at komme det til livs på. Bananerne holder sig ikke særlig længe her i varmen, så enten må vi købe færre (hvilket er dyrere), eller også må vi være lidt kreative med dem vi har i huset. Jeg har her forsøgt det sidste 😉

bananbrødkranse1

Den duft der breder sig, mens brødene er i ovnen er så fantastisk, at det ikke kan beskrives med ord. Kombinationen af banan, kardemomme og kanel smelter bare sammen i en højere enhed. 🙂 Mums.

Det er nogle lynhurtige kranse at bage, da det ikke er lavet på gær og derfor ikke skal hæve. Så du kan lave dem på under 1 time fra start til slut (incl. når børnene er med)

Opskrift:

450 g. bananer

250 g. rugmel

400 g. hvedemel

1 tsk. Kardemomme

2 tsk. Kanel

1 tsk. Groft salt

1½ tsk. Natron

1 dl. Ylette (eller andet surmælksprodukt, hvad du lige har)

Mos bananerne rigtig godt, og hæld resten af ingredienserne i skålen. Ælt dejen rigtig godt til en sammenhængende masse, gerne uden banan klumper. (Ca. 10 min) Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og skær 10 lige store stykker. Tril dem til små pølser, og sno dem til spiraler, ved at tage “pølsen” i hver sin ende og sno dem om sig selv. Dvs. højre hånd snor indad mod din krop, mens venstre hånd snor udad fra din krop. Til slut samler du enderne sammen til en cirkel. Læg dem på en bageplade med bagepapir på, og lad dem stå indtil ovnen er klar.

Bages i 12-15 min. til de er sprøde og har fået en dejlig kulør.

bananbrødkranse2.png

Rugbrødsboller med hampefrø

Hold nu op, hvor blev de boller både bløde, svampede og lækre. Skorpen blev sprød, og de smager bare helt vildt godt. De egner sig perfekt til at komme i madpakken med en god gang salat og dit yndlingspålæg. Bag fx en dobbelt portion, og frys dem ned. Så er de hurtige at tage op,  når du skal lave madpakker. De er også ret gode at servere, når ungerne kommer trætte og sultne hjem fra skole/institution eller sports aktiviteter om eftermiddagen.  De indeholder en masse rug, og alle de gode sager fra olivenolien, så vi holder ungerne sunde og raske 😉

rugbrødsboller med hampefrø.png

Opskrift:

2½ dl. vand

20 g. gær

1 æg

2 spsk. olivenolie

2 spsk. sirup

1½ tsk. groft salt

200 g. rugmel

300 g. hvedemel

Derudover: Æg til pensling, og hampefrø til at drysse ovenpå bollerne

Opløs gæren i vandet, og tilføj æg, olie, sirup og salt. Vej melet af, og hæld det i de våde ingredienser. Denne dej har jeg æltet endnu længere end jeg plejer. Den kørte på røremaskinen i ca. 15-20 min. Det gør den spændstig og rigtig lækker at arbejde med. Lad den hæve i 3-4 timer på køkkenbordet.

rugbrødsboller med hampefrø2

Tril dejen ud på et meldrysset bord, og skær 20 lige store (så vidt muligt) stykker af den. Form dem til boller, og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve i ½ time med et viskestykker over.

Pensl dem med sammenpisket æg, og drys med hampefrø.

Bages ved 225 grader i ca. 15-20 min.

Afkøles på en bagerist.