Rabarbersaft

Jeg elsker smagen af sommer – og den får jeg helt igennem i denne lækre rabarbersaft. Det er det første vi høster i haven, og det er bare så forfriskende og lækkert. Denne portion giver godt 3 liter ufortyndet saft.

rabarbersaft

Opskrift:

En stor bunke rabarber

500 g. sukker

3 tsk. vaniljepulver

2-3 tsk. atamon

rabarber.png

Hvis du har rabarber i haven, så start med at plukke dem helt nede ved roden. Det er vigtigt at den nederste hvide del kommer med, da meget af smagen sidder lige dér. Skær bladene af, og skyl så stængerne. Skær dem i små stykker, ca. 1-2 cm. Put dem i din tuttifrutti, og sæt den over på komfuret med kogende vand i den nederste gryde. Læg låget på toppen, og sæt i gang. Kig ekstra til den i starten, for at se om vandet stadig småkoger i gryden. Hold i det hele taget øje med, at der hele tiden er vand i, så det ikke damper væk. Når saften begynder at løbe ud i slangen, så må du løbende (ca. hver 20. min. ) hælde saften i en stor gryde, og sætte låg på. Efter ca. 3 timer, er den klar. Nogle gange tager det længere tid, men det kan du måle på hvor meget saft der kommer ud.

rabarbersaft3

Imens kan du rengøre flaskerne og skylle dem grundigt med atamon (også låget). Stil dem på et sammenfoldet viskestykke, så den varme saft ikke brænder i bordpladen.

Når du er færdig med tuttifruttien, og al saften er hældt i en stor gryde, så skal saften koges op igen sammen med sukker og vaniljepulver. Rør i gryden imens. Når saften har småkogt i et par minutter, er det tid til at hælde saften på de rengjorte flasker. Brug en tragt og en suppeske til at øse op med. Når saften er hældt på flasker, så luk flaskerne helt. Lad dem afkøle på bordet, og sæt dem derefter et køligt sted.

rabarbersaft2.png

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s