Müslibrød

Dette brød er simpelthen så svampet og lækkert, at jeg kan spise en hel del af det. Jeg serverede det i går aftes til min mands menighedsrådsmøde, og de var henrykte. Sikke meget ros jeg fik for det. Så naturligvis skulle det også deles med jer. Det er super enkelt, og kræver ikke meget arbejde. Den skal have lidt længere hæve tid, men det betyder også at smagen bliver det mere intens.

Du kan bruge brødet, som eftermiddagsbrød når ungerne kommer træt hjem fra skole og fritidsaktiviteter, eller brug det som sandwich brød. Med lidt pesto, salat og kylling kan det udgøre en rigtig god madpakke. Det smager også godt lunt med iskoldt smør og lidt varm kakao på en råkold forårsdag.

müslibrød2

Opskrift:

25 g. gær

3½ dl. koldt vand

1 æg

1½ tsk. groft salt

2 spsk. koldpresset rapsolie

2 spsk. lys sirup

150 g. müsli

100 g. grahamsmel

350 g. hvedemel

1 æg til pensling

Opløs gæren i det kolde vand og tilsæt derefter æg, salt, olie, og sirup. Vej mel og müsli af, og hæld det i dejen. Ælt det rigtig godt, gerne i 10-15 min. Herefter skal dejen hæve i 3 timer. Hvis du ønsker kortere hæve tid, kan du i stedet for koldt vand, bruge lunkent vand og så lade den hæve i 1½-2 timer. Jeg synes dog det bliver bedre og mere intens i smagen, hvis det får den ekstra tid til at hæve. Men du kan sagtens korte hæve tiden af.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og form det til et brød. Læg det på en bageplade med bagepapir, giv det et par ridser med en skarp kniv. Put et viskestykke over, og lad det hæve ½ time mere, så der kommer fylde til brødet. Pensl brødet med sammenpisket æg, og sæt det i en 250 grader forvarmet ovn. Skru straks ned på 225 grader, når brødet er kommet ind, og lad det bage færdig i ca. 25 min. Lad det køle af på en rist.

müslibrød1

TIP! Der findes utallige færdiglavede müsli produkter, og har du ikke så meget tid i hverdagen til at lave din müsli fra bunden, er det helt fint at snuppe en pose fra hylden i supermarkedet, og bruge den. Hvis du derimod gerne vil lave den fra bunden, så har jeg en opskrift på min favorit til dig. Skriv blot “yndlings müsli” i søgefeltet, så kommer den. 🙂

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s