Kræsne børn? Hjælp!!!

Kender du til kræsne børn? I dette indlæg vælger jeg at fortælle lidt om vores kamp med et, som sundhedsplejersken udtalte det, konservativt barn i forhold til mad. Jeg håber, at det vil kunne hjælpe jer, som har svært ved at få jeres barn til at spise de ting der bliver serveret. Jeg vil mægtig gerne høre om jeres erfaringer, og hvad I har gjort for at få jeres barn til at smage på nyt mad osv.

Bornholm.png

I vuggestuen spiste vores datter stort set ingenting. Uanset hvor lang tid hun var dernede, så ville hun hverken spise eller drikke særlig meget. Vi fik altid at vide af andre: Bare vent til hun kommer i vuggestue, så skal hun nok spise, og så bliver det hele anderledes. Det er kun derhjemme hun gør det. Men det gjorde det bare ikke. Hun ville ikke have det mad, som de serverede, og så kunne hun sagtens sulte hele dagen i stedet for.

Da hun startede i børnehaven, skulle hun til at have madpakke med. Det volte mig store kvaler, og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op. Så jeg begyndte at kigge på nettet efter ideer. På det tidspunkt arbejdede jeg i en børnehave, og skulede lidt til deres madpakker efter gode ideer. Jeg skrev alt det ned, som jeg vidste at hun kunne lide, og tænkte at det måtte jeg da kunne finde ud af at give med i madpakken. På den måde startede jeg min interesse for at lave anderledes, men stadig nemme og lækre madpakker til børn. Vores datters madpakke var meget skør i starten, men hun spiste den, og det var det vigtigste. Der kom mange kommentarer om, hvorfor jeg ikke bare kunne give hende almindelig mad med i stedet for, men hun kunne ikke lide rugbrød med kerner, og derfor fik hun rugbrød uden kerner med. Mit kriterium var, at det skulle være noget, som hun kunne lide, og som kunne gøre, at hun fik lyst til at spise sammen med de andre børn. Samtidig skulle det være sundt, og give hende energi til resten af dagen.

søen

Siden  da er der sket meget. Hun har stadig svært ved at spise andre steder, og vil hellere sulte, end at spise noget hun enten ikke kan lide, eller som ser anderledes ud end det vi plejer. Jeg er ikke længere bekymret, for om hun får noget at spise. Hun er 8 år nu, og er blevet så meget bedre til at smage på noget nyt helt af sig selv. Så det skal nok komme. Vi har mødt meget modstand mod den måde vi har valgt at håndtere hendes selektive måde at vælge mad til og fra på – og gør det faktisk stadigvæk. Men vi kan se, at det har virket og det er det der får os til at fortsætte på det spor – også selvom at andre mennesker ikke er enige i vores valg.

frugtsjov

Vores sundhedsplejerske var stort set den eneste der hjalp os i den tid. Hun sagde noget, som jeg har brugt og tænkt meget over siden: Et barn spiser det som kroppen har brug for. Hvis kroppen mangler proteiner, spiser barnet en del kød. Mangler kroppen kulhydrater, ja, så bliver kødet liggende, og barnet tyer i stedet til kartofler, pasta eller brød. Vi voksne vil gerne have at der ligger lidt af hvert på tallerkenen, dvs. kartofler, kød og grønt. Det gør barnet ikke. Derfor er det bedste, at sætte små skåle på bordet af forskellige grøntsager, nødder osv. Så kan barnet selv vælge hvad der skal på tallerkenen, og dermed selv mærke efter hvad kroppen har mest brug for.

jordbær1 frikadeller

Det var meget hjælpsomt for os at få det at vide – og det gav pote. Hun begyndte selv at tage for sig af skålene, og når vi så tilbage på ugen der gik, så havde hun faktisk fået både kød, grøntsager, frugt og kartofler/ris/pasta. Jeg skrev, som sagt, det ned, og begyndte at putte små frikadeller, pastaskruer, grøntsager i små stykker og forskellige nødder etc. i madpakken. Hun spiste det hun ville ud fra de ting vi valgte at give hende med, og så begyndte det at lysne.

Så det jeg egentlig vil fortælle med det her er, at det nogle gange kræver en gevaldig kamp, at nå dertil, og man vil/kan møde modgang fra selv de nærmeste. Men lyt til din egen intuition – den holder som regel langt hen ad vejen. Du er ekspert på dit eget barn, og du ved mere end selv de klogeste om hvordan dit barn reagerer. Dermed ikke sagt, at du ikke skal lytte til andre, for de kommer med en masse gode råd, som man sagtens kan sortere i, og bruge af. Det er bare så vigtigt at du også tjekker de forskellige råd, med din egen mavefornemmelse.

dagens madpakke2

Hvis du har et barn, som selektivt vælger ud, eller som man i gamle dage kaldte et kræsent barn, er mit råd til dig følgende:

  • Find et papir, og skriv alle de ting barnet kan lide ned. På den måde skaber du et overblik for dig selv, og det giver én en idé om hvor meget dit barn faktisk godt kan spise.
  • Forsøg at sammensætte de ting på papiret til måltider, som I kan få til aftensmad, og i madpakkerne.
  • Sæt små skåle på bordet med forskellige grøntsager,(ikke for avanceret) skåret i mundrette bidder, og lad barnet selv vælge, og tage fra de forskellige skåle, så han/hun selv sammensætter sin mad.
  • Gør det samme i madpakken: Køb evt. små silikone muffins forme, læg dem i madpakken, og put forskellige ting i fra den liste du lavede tidligere. Snig gerne en enkelt lille ny ting med en gang imellem fx en enkelt mandel, lidt rosiner, eller hvad det kan være dit barn ikke har smagt på.
  • Tag barnet med i køkkenet ind imellem, og lad det selv putte små ting i skålene. Måske får han/hun lyst til at smage på noget, mens I laver mad sammen. Og ja, det tager længere tid at lave mad, når lille fisen er med, men det er det hele værd.
  • Tving aldrig barnet til at spise op, eller til at spise noget han/hun ikke vil. Det gør det kun værre. Spisesituationerne skal være super hyggelige
  • Inden vores datter skulle sove, fik hun altid en banan mens vi læste godnathistorie i sofaen. På den måde vidste vi, at hun ikke ville vågne om natten pga. sult. Det virkede rigtig godt.

solsort i sne

Det blev til et længere indlæg, men jeg håber virkelig, at det kan være med til at hjælpe dig og dit barn videre. Del gerne ud af din erfaring i kommentarfeltet herunder, så vi kan få en snak herinde, om hvad vi kan gøre, for at hjælpe vores børn bedst muligt. Hvis du har spørgsmål, eller står midt i frustationerne og river dig selv i håret, så skriv endelig. Jeg har selv været hele møllen igennem, og vil gerne hjælpe dig alt det jeg kan.

Mange kærlige tanker til dig

Berit

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s