Hjemmelavet peanutbutter

Jeg må blankt erkende, at jeg har en stor svaghed for peanutbutter og marmelade på et stykke nybagt brød. Men jeg har flere gange tænkt: Det må jeg da selv kunne lave. Og det kunne jeg. Det er endda så såre enkelt, at det simpelthen ikke kan være nemmere. Det smager fantastisk, og så er der ikke alt muligt knald i, som der tit kan være i de købte.

Det eneste du skal bruge er en pose saltede peanuts, og en minihakker/blender.

Tøm posen for peanuts ned i minihakkeren, og start den. Blend peanutsene indtil de har den konsistens du ønsker. Hvis du ikke kan lide din peanutbutter med knas, så skal den bare blende lidt længere.

peanutbutter.png

Du kan bruge din peanutbutter til mange ting:

Fx som smørrelse i din sandwich/rugbrød i stedet for smør, som dip i en lille bøtte til dit barns grøntsager, et groft knækbrød/bolle med peanutbutter/jordbær marmelade… etc.

Ernæringsmæssigt:

Jeg har forsøgt at indsamle lidt data omkring peanutbutter. Hvor sundt er det egentlig?

  • Nødder er generelt rigtig sunde. Det kan forhindre Alzheimers, hjerteproblemer og en lang række andre sygdomme.
  • Peanutbutter indeholder også en pæn mængde af fibre, proteiner, mineraler, vitaminer, især vitamin E, B3, B6, folinsyre, magnesium, kobber og mangan.
  • Fedt udgør 55 procent af næringsstofferne, hvoraf 25 procent kommer fra protein, og 20 procent kommer fra kulhydrater.
  • Det store indhold af fedt og protein, giver en god mæthedsfornemmelse, og er god til at stabilisere dit blodsukker.
  • 50 procent af fedtet består af de sunde enkeltumættede fedtstoffer, som der også findes i fx olivenolie og rapsolie.
  • 30 procent af fedtet er flerumættede fedtstoffer, som bl.a. er den vigtige fedtsyre, omega 6, og linolsyre, som kroppen skal have gennem kosten.

Kilde: ”Lev nu” Dr.dk.

Så… snup du blot et groft knækbrød med peanutbutter på til dit mellemmåltid. Det er slet ikke så usundt, som vi mange gange går og tror.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s