Varme hveder med fuldkorn

Jeps, du læste rigtigt. Jeg har lavet varme hveder med fuldkorn i, for at smide lidt god samvittighed ind i hvederne…

Nej, pjat. Jeg er faktisk rigtig glad for fuldkorn, og tanken om, at det gør noget rigtig godt for min krop, kan jeg rigtig godt lide. Så derfor forsøger jeg mig frem, med at putte fuldkorn i, de steder jeg kan. Denne opskrift får nok ikke de sunde logoer hægtende på, da der er masser af smør i, men det er også helt okay. De smager fantastisk, og det ”hvide hvede” giver fuldkorn, samtidig med at det både ligner og smager fuldstændig, som de hveder vi kender. Det er jo ikke dårligt.

varme hveder med fuldkorn1

Opskriften er såre enkel, og du kan stadig nå at lave dem til i aften. Opskriften er inspireret af Annemette Voss, som også har lavet en rigtig god video til hvordan man gør. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan man linker til andre blogs og hjemmesider, men skriv hendes navn og hveder på google, så finder du frem til hende. Hvis nogen af jer sidder og tænker: ”ej, det er da vildt nemt at linke” så vil jeg mægtig gerne høre fra jer

12-16 boller

25 g. gær

2 dl. Mælk

2 æg

150 g. hvid hvede

350 g. hvedemel

100 g. smør

1 tsk. Salt

1 tsk. Kardemomme

1 æg til pensling

Lun mælken til den er fingervarm (hellere for kold end for varm, da varmen dræber gærcellerne). Opløs gæren heri, og tilføj de våde ingredienser. Skær smørret i små tern, inden det kommes i. Bland de tørre ting sammen i en anden skål, og tilføj dem til sidst. Ælt dejen i røremaskinen, i 5-7 min. og lad den derefter hvile i 1 time.

varme hveder med fuldkorn2

Del dejen i 12 -16 stykker, alt efter hvor store/små du ønsker hvederne. Sæt dem på en plade med bagepapir, og sæt dem gerne tæt, ca. med en fingers bredde imellem. De skal ikke røre hinanden, da de hæver yderligere i ovnen. Pensl dem med æg.

Efterhæve i ca. ½ time

Bages på 200 grader i ca. 15 min.

Duften der breder sig i køkkenet, er fuldstændig fantastisk. Jeg er personligt ret vild med kardemomme, og elsker den duft i nyt hjemmebag – uhm…

Tip!! De smager skønt, når de lige kommer ud af ovnen, og har kølet lidt af. Put iskold smør på, og nyd dem til en hjemmelavet juice, eller varm kakao. Du kan også skære dem over, og riste dem i ovnen på 250 grader, eller på brødristeren, så de får den sprøde skorpe, som hveder er så kendte for.

æblegren2

Rigtig god bededag!!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s