Påskebrød

Jeg har valgt at kalde disse brød for påskebrød, da de egner sig glimrende til at sætte på bordet, til påskefrokosten. De er sunde, og mætter godt, samtidig med at smagen er rigtig god. De egner sig både til pålæg, og ost – og da jeg har lavet to forskellige brød af samme dej, kan den ene bruges til pålæg, og den anden til ost el.lign. Sæt dem ind på et skærebræt, så de præsenteres flot.

Brødene har hævet forskelligt – derfor er udseendet også forskelligt. Brødet til venstre har hævet i en skål, og er derefter formet til et brød. Brødet til højre, har fået en tur i hævekurven, med masser af mel i, derfor er dens struktur blevet anderledes.

påskebrød.png

Her kommer opskriften:

150 g. finvalset havregryn

300 g. rugmel

600 g. hvedemel

4 dl. Vand

20 g. gær

75 g. blødt smør

1 dl. Hytteost

1 dl. Mælk

1 æg

1 spsk. brun farin

2 tsk. Salt

Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter de våde ingredienser + salt og farin. Vej de forskellige meltyper af, og kom i dejen. Start røremaskinen, og giv den 15 min. ved medium hastighed.

Del dejen i to, og hæld den ene klump i en skål, som sættes til hævning ved stuetemperatur. Hvis du har en hævekurv, er det nu den skal frem. Hæld en del mel i den, så hullerne i hævekurven bliver dækket. Dernæst vipper du dejen ned i hævekurven, lægger et viskestykker over, og sætter den til hævning samme sted som den første. Hvis du ikke har sådan én, så bare hæld det hele i en skål, og del dejen efter hævningen. Så får du to ens brød, men du kan stadig drysse dem med noget forskelligt, eller lave det ene rundt, og det andet aflangt. Det er helt op til dig, og din kreativitet.

Hæver i 2-3 timer

Dej 1 (fra skålen) hældes ud på et meldrysset bord, og formes til et brød, hvorefter du sætter den på en bageplade med bagepapir. Den kan godt drille lidt, da dejen er både blød og klistret. Snit nogle riller i brødet, og lad det efterhæve i ½ time.

Dej 2 (fra hævekurven) vippes forsigtigt ud på bradepanden med bagepapir, samtidig med at man krydser fingre for, at den slipper let, og ikke er klistret fast i hullerne. Lad melet blive på, og rør ikke ved dejen. Lad også den efterhæve i ½ time.(De kan godt være på samme plade)

Dej 1 pensles med æg, og drysses med sesamfrø, eller hvad du nu har i skabet. Dej 2 skal bare ind i ovnen, uden at blive penslet.

Bages på 225 grader i ca. ½ time. Husk at banke brødet i bunden, når det er færdigt. Det skal lyde hult, når du banker, ellers er det ikke færdigbagt.

Rigtig god påske til dig og dine

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s