Jordbærsalat

Som I nok allerede har fundet ud af med min blog, så er jeg stor tilhænger af det der er nemt, og samtidig lækkert. Og det er denne omgang salat, et rigtigt godt bevis på. Jeg havde fået fat i en bakke danske jordbær, og de var ret gode. For mig er sommer og jordbær lige så uadskillelige, som december og appelsiner. Jeg glæder mig uendelig meget til selv at kunne gå ud i haven, og plukke vores egne jordbær – de er nu alligevel bedst… men indtil de kommer, må jeg købe mig til dem.

jordbærsalat.png

Salaten her, blev lavet til én person, og til den skal du bruge:

3 jordbær

1 håndfuld babyspinatblade

3-4 cm. squash

2 grønne asparges

1 lille håndfuld ristede majs (fås i en pose i supermarkedet)

Skyl grøntsagerne. Skær jordbærerne i kvarte, skær babyspinaten og aspargesene i lidt mindre stykker, og skær squashen i mindre tern. Læg det hele i en mindre skål, og drys med de ristede majs. Den smager rigtig godt, og er fremragende i en madpakke. Dog skal de ristede majs kun puttes på, lige inden du spiser, da de ellers bliver bløde, og knap så sjove at spise. Så find en lille bøtte de kan være i, læg låget på, og læg den ned til de andre ting i madpakken.

Leave a comment