Luksus pebernødder

Pebernødder er så absolut et must i vores hjem her i december, og det tror jeg det er i de fleste hjem med børn. Dejen er så enkel at lave, at det vil være synd og skam at gå ud og købe dem – for de er SÅ meget bedre hjemmelavet.

Dejen lagt, og når Filippa kommer hjem fra skole – så skal der bages pebernødder. Det er én af de ting vi gør flere gange i løbet af november og december, og det er bare så hyggeligt. Det er én af disse øjeblikke jeg værdsætter utrolig højt.

pebernødder1

Duften af de skønne jule krydderier, er bare helt fantastisk, og det er netop pga. krydderierne at jeg har valgt at kalde dem for ”luksus pebernødder.” De smager bare super godt, og til dato er der endnu ikke nogen der har kunnet overgå smagen.

Jeg tror at hver familie har sin egen tradition omkring pebernødderne, med hvad der skal i osv. Denne opskrift stammer ikke fra min familie, men det er én jeg fik engang for mange år siden, da jeg var pædagog i en børnehave. En dreng havde taget en posefuld pebernødder med i børnehaven, for at dele ud til kammeraterne på stuen. De voksne fik også en smagsprøve, og jeg var helt solgt da jeg smagte dem. Det var lige sådan en pebernød skulle smage. Jeg blev nysgerrig på ingredienserne, og spurgte forsigtigt moderen senere på dagen, om jeg måtte få opskriften. Det viste sig at hemmeligheden ved den skønne smag der mødte mig, lå i krydderierne. Der var både sirup, kardemomme, og kanel i. De dufter uovertruffen og smager fantastisk til en god kop te.

pebernødder2

Opskrift:

175 g. stuetempereret smør

125 g. sukker

1 spsk. Lys sirup

1 tsk. Kardemomme

1 tsk. Kanel

1 æg

225-250 g. hvedemel

1 tsk. Natron

Smid det hele i en stor skål, og ælt det godt sammen med hænderne. Tilføj lidt ekstra mel, hvis den er for klistret, men endelig ikke for meget, så bliver den tør og er ikke til at arbejde med. Læg dejen et køligt sted i ½ times tid, inden du begynder at trille med den. Nu gælder det om at få børnene i sving. De elsker det, og skidt med at de ikke bliver helt runde. Det vigtigste er at børnene har haft det super hyggeligt og sjovt.

Bages på 150 grader i ca. 7 min (alt efter størrelse og ovn) Hold godt øje med dem.

pebernødder3

Som I kan se, kan der komme mange kreative figurer ud af dejen – for hvorfor skal pebernødder altid være runde?

TIP! Hvis du ønsker dejen mere grov, kan du med fordel skifte 75 g. hvedemel ud med 75 g. groft speltmel, eller grahamsmel. Det bliver de bestemt ikke ringere af.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s