Hvorfor fejrer vi jul?

Jeg har valgt at tage denne del med, fordi jeg synes at julens budskab og værdier nemt drukner i gaveræs, julegodter og nissehuer. Vi har så mange ting vi gerne vil nå, så mange ting vi forventer af os selv i juletiden. Man skal helst stå med hjemmelavet gløgg, æbleskiver og godter – klar til at servere, så snart der dukker en uventet gæst op. Men hvorfor? De fleste lever et hektisk liv, hvor hverdagen i forvejen er svær at få til at hænge sammen, og hvis vi så oveni det også skal vise hvor overskudsagtige vi er ved at kunne bage og lave alting fra bunden, ja, så skal det gå galt.

juletræ.png

Jeg kan godt forstå at mange bukker under for det pres, at det simpelthen bliver for hårdt. Nogle gange er det super sundt, at trække stikket ud og bare sidde og kigge ud i luften. Det kan virke som spild af tid, men det er her at vi får mulighed for at tænke dybere over tingene, og tid til at fundere over de værdier vi gerne vil have. Hvad er vigtigst? At børnene får nogle gode minder fra julen, som de er en del af, eller er det vigtigst at være i køkkenet det meste af december måned, for at sikre at alt er hjemmelavet? Jeg ved godt det er skarpt sat op, og at man i nogle tilfælde godt kan forene de to ting. Jeg har bare gjort den erfaring, at det er lige præcis dér at det hele begynder at køre rundt, og at hygge og nærvær som er nogle af de centrale ting i julen nemt går fløjten i det. Tid og ro til at være sammen uden at stresse rundt, det er det jeg vil prøve at stræbe efter.Og så gør det ikke noget at der ikke er syv forskellige hjemmelavede småkager. De bliver alligevel ikke spist.

Når jeg så kigger på vores julekrybbe, på disse tre mennesker, som er årsagen til hele julen, ja, så er der ikke meget at stresse over. Lad os gøre som Maria: Hun lyttede til det som englen sagde, gemte det i sit hjerte, og grundede over det:

Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe. Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden: »Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.«  De skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn,  og alle, der hørte det, undrede sig over, hvad hyrderne fortalte dem; men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.«

krybben

“Joy to the World ,

the Lord is come!

Let earth receive the King;

Let every heart prepare Him room,

And Heaven and nature sing,

And Heaven and nature sing,

And Heaven, and Heaven, and nature sing.”

Jeg vil ønske jer en fantastisk juletid. Må julefreden sænke sig i jeres hjem, og lad tonerne fra denne sang krybe ind i hjertet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s