Rødbedebrød

Jeg vil præsentere dig for et rigtig lækkert og svampet brød, som holder sig friskt i flere dage. Det ser vildt mærkeligt ud i starten, men det ændrer farven efterhånden som det bliver bagt, og ser mere naturligt ud efterfølgende. Filippa syntes at det lignede et ”fe-brød” pga. den lyserøde farve. For lyserød det blev den, næsten over i det pinke… Og måske var det i virkeligheden derfor at Filippa faldt pladask for det mærkelige brød – den havde hendes yndlingsfarve. Jeg troede ærligtalt ikke at hun ville røre det med en ildtang, men der blev jeg snydt. Hun har spist det meste af brødet, og er helt vild med det. Se, det er en succes. Brødet her er fyldt med gode sager. Rødbeden er et pragteksemplar i forhold til super vigtige vitaminer, heriblandt fibre samt jern, C-vitamin og B-vitaminet folacin. Alt i alt en virkelig sund rodfrugt at sætte tænderne i. Den kan bruges til meget forskelligt, og jeg har valgt at forsøge mig ud i at lave et rødbedebrød. Jeg var meget positivt overrasket over det fantastiske resultat, og jeg har glædet mig til at give det videre til dig.
rødbedebrød
Opskrift:
475 g. hvedemel
2-3 tsk. Salt
100 g. groft speltmel
1 mellem str. rødbede
1 dl. Appelsinjuice
Revet muskatnød (jeg brugte ca. ½ muskatnød)
1 æg
3 dl. Vand
2 spsk. rapsolie
2 ½ spsk. lys sirup (honning kan også bruges)
15-20 g. gær
Tag vand, juice olie, æg, sirup og salt og hæld det i røremaskinen. Opløs gæren deri. Skræl rødbeden, skyl den godt, og riv den på rivejernet. Hæld det ned i væsken sammen med den revne muskatnød. Tilsæt til sidst melet og ælt dejen i godt 10 min. Tjek om mængden af mel er som det skal være, ellers hæld lidt ekstra i. Men den må endelig ikke blive for tør. Lad dejen hvile i 2-3 timer i stuetemperatur.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den evt. i to. Jeg gjorde nemlig den fejl at jeg hældte dejen i én rugbrødsform… Den blev alt for høj, og hævede ud over kanten. Hvis du gerne vil have den i form, så du sikrer dig en vis højde på brødet, så fordel dejen i to forme i stedet. Ellers lav et rundt brød og læg den midt på en bradepande, med bagepapir på. Lad den efterhæve til dobbeltstørrelse. Pensl den med mælk og drys med grov valsede havregryn, eller hvad du ellers har lyst til. Bages ved 225 grader i ca. 30 min. Hvis du deler den i to, reducerer det også bagetiden. Så husk at holde øje med den.
Brug brødet som sandwich brød, det smager super godt med en gang tunsalat og friske grøntsager i til madpakken. Du kan også bruge det med en skive ost på til morgenmad/eftermiddags kaffen, eller som tilbehør til grøntsags suppen om aftenen. Mulighederne er mange. Håber du vil nyde det.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s