Ølandshvedebrød

Her er et af mine favorit brød – Ølandshvedebrød. Og så er det nok du tænker: Ølands…. Hvad??? Det er en gammel dansk melsort, som desværre ikke dyrkes så meget mere. På Bornholm kan du dog, gennem ”Bornholms Valsemølle,” købe både fint og fuldkorns ølandshvedemel (og så er det økologisk). Begge dele skal bruges i denne opskrift.

ølandshvedebrød1.png

Det bliver rigtig lækkert, og smager vidunderligt når det er helt friskbagt, med en god skive ost, eller bare iskold smør. Til madpakken er den også rigtig fin, hvis dit barn ikke har for mange løse rokketænder. Det er lidt hårdt i skorpen, så det kan være svært at tygge over, hvis tænderne rokker 🙂 Men udover det, er det et skønt brød, med en fantastisk krumme. Du kan b.la. bruge brødet som sandwichbrød i madpakken, med et stykke laks, lidt salat og en god dressing i, eller hamburgryg, ost, sennep og salat. Mulighederne er uendelige – tjek køleskabet for rester. Et daggammelt stykke trist kylling, kan med lidt snilde blive tryllet om til en lækker sandwich. Find lidt karry, salat, og hakkede nødder, så er den lige i skabet.

Opskrift:

600 g. fint ølandshvedemel

300 g. fuldkorns ølandshvedemel

20 g. gær

1 spsk. groft salt

1-2 tsk. Honning

2 spsk. koldpresset rapsolie

½ l. koldt vand

Gær, honning og salt opløses i vandet, og olien tilsættes. Melet blandes i under omrøring. Tager du den på røremaskine (absolut det nemmeste, og mest effektive), så kør dejen langsomt i 10 min., og derefter hurtigt i 5-10 min. Dejen hæver natten over i køleskab. Om morgenen hældes den lige så forsigtigt ned i en hævekurv, eller direkte på pladen med bagepapir, eller formes som boller. Efterhæver i stuetemperatur i ca. 2 timer. Bages i 35 min. ved 225 grader.

ølandshvedebrød2.png

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s